Social- og sundhedsassistentklubben Aarhus

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER – EN FAGGRUPPE I KONSTANT UDVIKLING

Arrangementer i klubben

Vi har løbende forskellige arrangementer i klubben, som du kan læse om og tilmelde dig til på denne side. 

Konference for medlemmer på Hotel Scandic i Silkeborg

Tid: Torsdag d. 31. oktober til fredag d. 1. november

Sted: Hotel Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2 8600 Silkeborg.

Deadline for tilmelding er torsdag den 13. september 2024. Du vil få tilsendt en bekræftelses mail fra klubben efter endt tilmeldingsfrist.

Deltagergebyr: Der vil i år være et deltagergebyr på kr. 150,- som betales efter tilmeldingsfristen og med bindende tilmelding til konferencen. Oplysninger med Reg. nr. og konto nr. oplyses i mail til de tilmeldte medlemmer efter tilmeldingsfristen. Deltagergebyret bliver ikke refunderet.

Overnatning: Der er overnatning i dobbeltværelser, hvor man sover 2 personer, og der vil derfor være mulighed for at ønske en værelseskammerat. Ved ønske om eneværelse, er der et tillæg på kr. 400,-.

Tilmelding:  Kontakt@assistentklubben.dk
Husk at oplyse:

  • Fulde navn
  • Fødselsdato (DD.MM.AAAA)
  • Telefonnummer
  • Faggruppe og arbejdsplads

Program for Konferencen i Social- og sundhedsassistentklubben:

Torsdag den 31. oktober 2024, Program for Dag 1.

09:00-09:45      Kaffe og rundstykker

09:45-10:00    Velkomst ved Klubbestyrelsen

10:00-12:00     Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc., har i samarbejde med FOA og de Danske Regioner, udarbejdet en rapport, om social- og sundhedsassistenter på hospitalerne, med en kortlægning af omfanget og en undersøgelse af sygeplejefaglige leders perspektiv på området!

Sidsel Venge vil dykke ned i den nye rapport, der udkom i januar 2024, og tage afsæt i den, hvor Sidsel Venge, kommer ind omkring de vigtigste pointer med ift. Social- og sundhedsassistenter som kulturbærere – et arbejde med mange muligheder! Bedre udnyttelse af kompetencer på hospitalerne og vil kunne flette det ind ift. hvordan det ser ud i på kommunale område ift. social- og sundhedsassistenternes kompetencer. Hvorfor er der den begrænset udvikling ift. efter- videreuddannelse for social- og sundhedsassistenter, både inden for det kommunale og regionale regi samt forskellen mellem sektorerne! Dog ved vi, at det ofte betyder vi også skal have fravær fra afdelingerne/områderne – og kan vi undværes i den daglige drift, i de perioder hvis der er mange andre sundhedsfaglige personaler, der evt. er under efter- og videre uddannelse? Vores uundværlige kompetencer – herunder ift. relations dannelse – faggrupperne imellem. Hvor der også vil være mulighed for at bruge jeres erfaringer i spil, ift. jeres fag og faglighed – hvordan ser I jer selv? kan det være anderledes, og blive vilkårene bedre! Der vil være plads til refleksion, spørgsmål og dialog.

11:30-12:00      Opsamling og debat i plenum.

12:00-13:00      Frokost

13:15-15:00    Tanja Nielsen Sektorformand, fra Social- og sundhedssektoren i FOA Forbund, da FOA Forbund har været med i samarbejdet af rapporten. Tanja kommer med et oplæg, med inddragelse af hendes perspektiv og synspunkter ift. rapporten ift.: Social- og sundhedsassistenter som kulturbærere – et arbejde med mange muligheder! Hvor vigtige social- og sundhedsassistenternes opgaver er, vores uundværlige kompetencer, den begrænset udvikling ift. efter og videre uddannelse for social- og sundhedsassistenter både i det kommunalt og regionalt regi. Hvilket de, som FOA skal ud og tale med arbejdspladserne om. Samt hvordan de lokale FOA afdelinger skal bruge rapporten. 

Vi har også bedt Tanja Nielsen om at udfolde og kom ind over social- og sundhedssektorens og forbundets syn på: Fremtidens sundhedsvæsen skal sætte mennesket i centrum ift. deres bidrag fra FOA til debatten om en ny sundhedsstruktur! Hvor de peger på, at det handler om at sikre borgerne bedre behandling og en bedre vej gennem systemet. Hvor der vil være mulighed for at bruge jeres erfaringer, ift. jeres fag og faglighed. Der vil være plads til refleksion, spørgsmål og fialog med jer som deltager på konferencen.                         

15:00-15:30      Kaffepause

15:30-16:00      Opsamling og debat i Plenum

16:00-18:30      Fri Leg

18:30-?              Middag og hyggeligt samvær

Fredag den 1. november 2024, Program for Dag 2.

07:30-09:30      Morgenkaffe i restauranten samt Check ud af værelserne                                                                                             

09:00-10:30      Jens Einar Jansen, Psykolog, Specialist i psykoterapi, Ph.d., Specialpsykologkandidat i psykiatri.

Ift. ”Hvad omsorgstræthed er og hvordan håndterer man det, på bedst mulig vis?” eller nærmere bestemt evt. hvis det kunne vinkles hen imod noget om omsorgstræthed ift. det arbejdsliv vi har, hvor vi hele tiden yder, give empati, omsorg m.m. til vores borger og patienter. Evt. med afsæt inden for det somatiske og/eller ældre området, hvor vores medlemmer arbejder?

Hvor I får et lille indblik i begrebet omsorgstræthed og måder at håndtere det på, så det bliver udfoldet på bedst mulig vis ift. Når man brænder for noget, kan man også brænde ud! Forskningen er tydelig, hvad siger den samt de grundlæggende byggesten? Omsorg og medfølelse er en central del af arbejdet! Hvordan kan omsorgstræthed se ud? Omsorgstræthed påvirker ens evne til at hjælpe andre – hvorfor det? Mange faggrupper kan blive ramt af omsorgstræthed. Omsorgstræthed er et fælles ansvar og hvordan kan man forebygge omsorgstræthed. Hvad kan vi evt. selv gøre ved omsorgstræthed? Hvordan sætter vi grænser og adskiller vores privatliv og arbejde.

11:  -12:30     Henrik Krogh, er kendt som stresseksperten, der om nogen har bidraget med nye metoder og værktøjer til at forebygge stress og øge trivslen på de danske virksomheder. For eksempel var det Henrik, der for 14 år siden introducerede begrebet ’langtidsfrisk’ i Danmark.     

Henrik afholder foredraget Kernetrivsel – et foredrag om langtidsholdbar arbejdsglæde Hvad skal der til for at passe godt på dig under og efter en krævende tid? Det spørgsmål får du svar på i Henriks nye lærerige og underholdende foredrag om vejen til langtidsholdbar arbejdsglæde.  Erfaringerne fra 12 års fokus på langtidsholdbare mennesker i nogle af verdens hårdeste, farligste og mest stressende jobs viser tydeligt et behov for en særlig viden om tre trivselstilstande: Den stærkeste, den vigtigste og den mest forløsende. I får enkle værktøjer til at bruge i praksis både på jobbet, og når I har fri.  For når jeres kernetrivsel er høj, så kan hele verden bare komme an. Men når den er lav, bliver I kamptrætte, og så kan hele verden vælte bare ved at få en gummiand i panden.                           

12:40-13:00   Opsamling og debat i plenum samt tak for denne gang v/klubbestyrelse.

I får udleveret en pose med ”gå hjem” sandwich, vand og lidt godt til hjemturen!

Julehygge over to dage

DER ER FULDT BOOKET D. 3. DECEMBER, MEN DET ER STADIG MULIGT AT VÆRE MED D. 5. DECEMBER.

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTKLUBBEN INVITERER KLUBBENS MEDLEMMER TIL JULEHYGGE enten den 3. eller 5. december 2024.

Igen i år har bestyrelsen valgt at sætte fokus på ren hygge og afslapning, med lækker mad, øl, vand og en god vin. Derefter serveres kaffe / te med godter og en småkage.

Vi slutter som vanligt af med lodtrækning på indgangsbilletten om et par spændende gaver.

Dato: tirsdag den 3. december eller torsdag den 5. december 2024 kl. 17-21. Der er igen i år 2 datoer at vælge imellem, hvor I har mulighed for at deltage i en af dem, til årets Julehygge!     

Tilmelding: Mail sendes til kontakt@assistentklubben.dk med fulde navn, telefon nr., fødselsdag samt arbejdsplads. Hvis der er allergier, vi skal tage højde for, sender du dem gerne sammen med din tilmelding!

Frist for tilmelding: Er den 22. november 2024, bliver du forhindret i at deltage, kontakt da venligst klubben for afbud, så en kollega eventuelt kan få din plads!

Julehyggen er gratis for medlemmer af Social- og sundhedsassistentklubben.

Sted: FOA Århus, Christian den X´vej 56-58, 8260 Viby J

KURSUS I KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGELIDELSE

Tidspunkt: Den 11. december 2024 kl. 18-21

Formål: At Social- og sundhedsassistenter får indblik i KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) sygdommens symptomer, udredning og behandling.

Tilmelding: Mail sendes til: kontakt@assistentklubben.dk med: Fulde navn, fødselsdag (DD.MM.AAAA), telefon nr. og arbejdssted

STED: FOA lokale mødesal, Christian X´s Vej 56-58, 8260 Viby J.

Deadline for tilmelding: 27. november 2024, hvis du bliver forhindret i at deltage, kontakt da venligst klubben for afbud.

Antal deltagere er max. 50, ved mere end 50 tilmeldte, vil der ske lodtrækning blandt alle ansøgningerne.

Du får en bekræftelsesmail fra klubben, når du er optaget på kurset – senest den 2. december 2024.

Kurset er gratis for betalende medlemmer af social- og sundhedsassistent klubben og der udstedes kursusbevis. 

Skulle du blive forhindret i at deltage, kontakt venligst klubben med dit afbud, så en kollega eventuelt kan få din plads.

Der serveres kaffe/te / vand/ med sandwich og frugt.

Underviser: Overlæge Eva Ebbehøj, ved Hormon og knoglesygdomme Aarhusuniversitets Hospital.

Kurset er gratis for medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben. Der udstedes kursusbevis til deltagerne.

Kursusindhold:

  • Lungernes anatomi og fysiologi
  • Lungelidelser, specielt med fokus på KOL
  • Gennemgang af relevante undersøgelser i udredning af KOL
  • Gennemgang af relevante blodprøver (syre-base status, etc.)
  • Forebyggelse og behandling af KOL
  • Vigtige observationer i plejen af patienter med KOL